Syng for fred – og bliv en del af verdenskoret Sing for Unity
- Tid
- 14:00 - 15:30
- Sted
-
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg - Arkaden
Bibliotek
Hovedbiblioteket i AalborgI samarbejde med
Sing for Unity FN-Forbundet Nordjysk Vokalensemble Sangkraft Aalborg"What a Wonderful World" sang Louis Armstrong i 1967 – en sang, der siden er blevet en klassiker og nu også en del af Højskolesangbogen. Den og mange andre smukke sange, der hylder fred og fællesskab, kan du synge med på, når vi afholder Sing for Unity på FN´s Internationale Fredsdag.
Stamkoret på dagen er Nordjysk Vokalensemble, der har eksisteret siden 2015. Det består primært af organister, kirkesangere samt rutinerede korsangere fra hele Nordjylland. Repertoiret spænder fra kendte danske sange og kor-klassikere til ny, lækker kormusik. Koret dirigeres af Kristian Melchior og denne dag er det Hanne Møller, der står i spidsen for et smukt korprogram og sætter gang i fællessangen.
Programmet byder også på stærke fortællinger fra Finn Reske-Nielsen, formand for FN-Forbundet i Aalborg. Finn Reske-Nielsen arbejdede i næsten 40 år i FN, fra 1977 til 2013. Hans karriere spænder bredt på tværs af FN’s kerneområder, herunder fred og sikkerhed, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling. Finn Reske-Nielsen vil fortælle om den vigtige rolle FN spiller ift at sikre fred og stabilitet i en verden under stadig forandring.
Efter koncerten og fællessangen tager kunsthistoriker Anne-Lise Schou os med på en kort vandring mellem gavlmalerier i nærheden af Hovedbiblioteket.
Det er gratis at deltage, og du er hjertelig velkommen.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.