Når USA møder Danmark: foredrag med Tim Metz

Med Tim Metz er der lagt op til et inspirerende, underholdende og indlevende foredrag om kulturmøder og kærligheden til det land, han nu har boet i over 40 år.
Date
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Standard: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark

Hvad får en amerikaner til at søge mod Danmark? Det gør kærligheden, hvis man spørger Tim Metz:

”Alle spørger, om det var kærligheden der bragte mig til Danmark. Jeg svarer altid ja. Men det var kærligheden til Danmark, danskere og den danske kultur jeg blev først forelsket i. Sidenhen mødte jeg min danske kone.”

Sjov og lærerig eftermiddag

Med over 25 års erfaring på foredragsscenen og hundredvis af foredrag bag sig, er der lagt op til en både sjov og lærerig eftermiddag, når dansk-amerikanske Tim Metz gæster Hovedbiblioteket til et foredrag om mødet med Danmark, hvor han tager Danmark – og USA – under kærlig behandling.

Udover at præsentere hans første møde med Danmark og alt det, der kan gå galt og godt i mødet med den danske kultur, vil Tim Metz også komme ind på, hvad kultur egentlig er for en størrelse, hvordan sproget skaber forhindringer og forundringer, og hvilke forskelle han ser mellem Danmark og USA, når vi taler ungdom, pengenes magt og fattigdom.

Med Tim Metz er der lagt op til et inspirerende, underholdende og indlevende foredrag om kulturmøder og kærligheden til det land, han nu har boet i over 40 år.

Du kan få en smagsprøve på Tim Metz’ formidling på youtube.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.  

I samarbejde med 4. Juli Komitéen

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne og 4. juli komitéen i anledning af Amerikanske Dage.

Gennem samarbejdet understøtter Aalborg Bibliotekerne 4. Juli Komitéens formål, som er at skabe aktiviteter og arrangementer i Aalborg i forbindelse med fejringen af USA’s uafhængighedsdag den 4. juli. Gennem forskellige arrangementer arbejder 4. Juli Komitéen for at styrke det dansk-amerikanske samarbejde kulturelt og erhvervsmæssigt. 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja  

Niveaufri adgang: Ja  

Handicapvenligt toilet: Ja  

Teleslynge: Ja  

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.