Afsnit 22 af Hjertestorm - Bag kulissen på Ordkraft: En festival, hvor ord og litteratur blomstrer
Af Jacob Skou Gaardsted Bæk


Aalborg Bibliotekerne er en stor del af Ord- og Litteraturfestivalen, Ordkraft, som blev afviklet 3. – 5. april 2025 på Nordkraft for 14. gang. De færreste ved, hvad der foregår i kulissen, og hvem der egentlig står bag og hvorfor.
Hjertestorm var forbi Ordkraft, både inden og under. Her fik vi en snak med de mange engagerede kræfter bag, og hørte nærmere til, hvad de forskellige scener og områder indeholder. Anine, som er projektleder, fortæller sammen med Vita omkring de mange måneders forberedelse, og bl.a. dette års internationale samarbejde. Maria og Rebecca giver os et spændende indblik i Bibliotekernes Scene og om det tværfaglige samarbejde der er mellem Nordjyllands biblioteker. Jes og Sørine beretter lystigt om Generatorscenen, som er den frække lillesøster-scene, som i år var på Center for Jazz. Under afviklingen mødte vi et par livlige unge frivillige, samt et par glade gæster, moderatoren Ralf Gottschalk mm.
Hør med her og bliv lidt klogere på Ordkraft og til advarsel, du får muligvis allerede nu lyst til at skulle afsted selv i 2026.
Du finder alle Hjertestormsafsnittene her eller på din foretrukne podcast platform.
Vi hører altid gerne fra dig, hvis der er en storm – stor eller lille – under opsejling derude. Kontakt os på hjertestorm@aalborg.dk.
Hjertestorm er tilrettelagt og produceret af Aalborg Bibliotekerne, men i samspil med hele Aalborgs kulturliv.