For voksne

Midlertidigt forsøg: længere lånetid på Zonen-bøger

Vores såkaldte Zonen-bøger får i juli og august sat lånetiden op. Det betyder, at du kan beholde dem i 30 dage frem for de normale 14 dage.

Af Allan Johansen

Tags

Aktuelt

Alle Zonen-bøgerne er udstyret med et gult klistermærke, hvor der står "Zonen - lånetid 14 dage". Det klistermærke kan du med ro i sindet ignorere i juli og august, mens vi kører eksperimentet. 

Kig i stedet på din udlånskvittering eller din status under din brugerprofil, for at se, hvornår du skal aflevere.

I juli og august har Zonen-bøgerne dermed samme udlånstid som stort set alle andre biblioteksmaterialer: 30 dage.

Til gengæld kan du ikke forlænge de Zonen-bøger, du har lånt.

Hvad i alverden er en Zonen-bog?

Zonen-bøger er kort fortalt, bøger eller andet biblioteksmateriale, som ikke kan reserveres. Du kan godt søge dem frem, men du skal hen på et bibliotek for at låne dem. En heldig bog bliver gjort til Zonen-bog, enten fordi den er ny, populær eller trender af en eller anden årsag. 

Så kan du være heldig at falde over en ny, spændende bog, når du besøger biblioteket, og låne den med hjem med det samme, uden at skulle stå i en lang reserveringskø.