Manden i hullet gør græske myter og sagn hotte igen

I "Manden i hullet" bruger Rasmus Bruun og Frederik Cilius de græske myter til at kigge tilbage i et forsøg på at finde mening med det hele. Myterne kan også opleves i mange former i litteraturen. Vi har fundet både oldgamle tekster og moderne fortolkninger frem til dig.

Af Line Dalbro Schaumann

I "Manden i hullet" beder Rasmus Bruuns kone ham om at lave en havedam, og han sætter sig for at grave hullet med sine egne nævner. 

For Rasmus er hullet bare et hul, men hans gode ven, Frederik Cilius, er det en anden sag. Frederik vil nemlig gerne finde mening i alting – og især i Rasmus’ hul. 

Hvad er meningen med hullet?

For at finde den mening, tager hver af de indtil videre 6 tv-serie afsnit udgangspunkt i en græsk myte. 

I det første afsnit er det myten om Theseus, så Sisyfos, Orfeus, Ikaros, Tantalos og i det seneste afsnit, Kong Midas.

Frederik forsøger at lægge myterne ned over Rasmus’ hulgraveri, hvilket Rasmus ikke altid er lige begejstret for. For hullet er for ham, bare et hul… Eller hvad?

Myterne giver de to mænd mulighed for at udforske meningen med hullet, samtidig med at de kommer med deres egne filosofiske tanker om det moderne liv, det moderne menneske og ja, hvad meningen med livet er. 

Der er også gæster med i programmet bl.a. Svend Brinkmann, Andreas Odbjerg og Margrethe Vestager. 

De græske myter får nyt liv i skønlitteraturen

Jeg er vokset op med historierne fra de gamle grækere i alle mulige former. Fra ”Maïa og Alexander”-radiospillet af Laila Hodell på DR og bøgerne ”Guden i havet” og ”Den gyldne skygge” af Leon Garfield.

Odyseen og Troja er også blevet læst flere gange, og jeg ville gerne have haft oldtidskundskab på højniveau i gymnasiet.

Som voksen har jeg stiftet bekendtskab med Percy Jackson-universet af Rick Riordan, som på en humoristisk måde giver nyt liv til de græske guder og fremstiller dem meget karikeret, som personer der ikke kan løse deres egne problemer og helst ikke vil have at vide hvis de gør ting forkert. 

Myterne genfortalt af Stephen Fry

Jeg er også stor fan af Stephen Frys genfortællinger af heltesagnene, der er udkommet i bøgerne ”Helte”, ”Mythos”, ”Troja” og den nyeste ”Odyseen”. 

I bøgerne, der forresten er glimrende indlæst af forfatteren selv, får vi i bedste Fry-stil fortalt de gamle myter med masser af humor og fodnoter. Der er både kendte og mindre kendte myter, men hvis man bare har lidt interesse i dem, vil det være et glædeligt gensyn.

På dansk er de tre første bøger indlæst af Karsten Pharao, som også var fortælleren i det føromtalte radiospil. Så der er virkelig fuld plade på nostalgien.

Hades og Persephone er på BookTok og Bookstagram

På de sociale medier - både BookTok (bogdelen af TikTok) og Bookstagram (bogdelen af Instagram) - er der også en del populære titler der tager udgangspyunkt i de græske myter. 

Især myten om Hades og Persephone har været behandlet flere gange. 

I tegneserien ”Lore Olympus” af Rachel Smythe giver et godt bud på en moderne fortolkning af myten om umulig kærlighed, der skal mange prøvelser igennem for at få deres lykkelige slutningen. 

Udover en storslået historie er det virkelig også en smuk tegneserie, hvor der virkelig er kræset for detaljerne.

Små, intense kunstværker om Achilleus og Kirke

Både myterne om Herkules, Achilleus og Kirke har også fået nye fortolkninger, som er værd at kaste sig over.

Især Madeline Millers bøger er små kunstværker i sig selv. De er intense og virkelig medrivende, og man får et helt andet syn på Achilleus og Kirke, når man har læst de bøger.

Scarlett St. Clair har det twist i hendes "Hades X Persephone"-serie, at Persephone og Hades hver har sine egne bøger, hvor de er fortællerne. Du kan derfor læse den første bog i serien "A Touch of Darkness", der er fortalt af Persephone og så tage "A Game of Fate", der er den samme historie, bare fortalt fra Hades synsvinkel og så fremdeles. 

Det giver en ret interessant læseoplevelse, og meget intens hvis man tager alle 7 bøger i træk.