Farvel til akavetheden – lad bøgerne hjælpe dig til snakken om seksualitet med dit barn
Snakken behøver ikke være pinlig. Børns naturlige nysgerrighed kan mødes i øjenhøjde, når bøgerne får lov til at være det fælles tredje, der tager presset af både børn og voksne. Her får du inspiration til, hvordan litteraturen kan hjælpe snakken godt på vej.
Af Amalie Lysgaard Skov
Mange kan stadig mærke tæerne krumme, når de tænker tilbage på den notoriske – og ofte meget akavede – snak, deres forældre følte, de skulle have med dem om seksualitet. Røde kinder, en klump i halsen og rigtig mange ’øhm’er senere går alle parter fra bordet – ikke klogere, men bare lettede over, at nu er dén snak overstået…
Hvis du, som småbørnsforælder også har lyst til at gribe det her emne an på en mindre akavet måde, så læs med, og find ud af hvordan børnelitteraturen kan komme dig til undsætning!
Hvad mener vi overhovedet med børns seksualitet?
Seksualvejleder og børnebogsforfatter Marlene Qvist Simoni udtaler:
”Vi skal huske at tage vores voksen-seksuelle briller af, når det handler om børnenes seksualitet, så vi netop forstår børnene ud fra der, hvor de er. Børnenes seksualitet handler ikke om tilfredsstillelse og ophidselse, så det er vigtigt at huske på, at den ikke kan sidestilles med en voksen seksualitet.”
Børns seksualitet handler altså om nysgerrighed, leg, udforskning og fornemmelse for egen krop; altså en lige så naturlig del af børns udvikling, som sprog og motorisk udvikling er. Forskellen ligger blot i, at de færreste forældre vil få røde kinder af at snakke med deres børn om, hvordan de lærer at svømme.
Hvorfor skal vi overhovedet tale med vores børn om seksualitet?
Når børns voksne bliver usikre, urolige og akavede i snakken, kan rummet ofte fyldes med tavshed, hurtige afledninger og manglende svar på helt legitime spørgsmål. Børnene kan komme til at opleve hele emnet som ”noget vi ikke må tale om”, hvilket kan sætte gang i skam og forvirring for blot at være nysgerrig. Marlene Qvist Simoni forklarer:
”Vi voksne skal hjælpe børnene med at få en viden om deres krop, et sprog som de kan bruge til at fortælle os, hvad de oplever og en forståelse af, hvad der okay, og hvad der ikke er okay.”
En tidlig naturlighed i en alderssvarende snak om seksualitet med børn skaber altså et trygt rum for spørgsmål og opbyggelse af det selvværd, som er så nødvendigt for at kunne sige fra når ens grænser bliver overtrådt eller når noget ikke er okay.
Men hvad gør vi så, når de røde kinder ikke ligefrem er selvvalgte?
Ingen ønsker, at snakken skal være akavet – det bliver den bare ofte. Her kan børnebøgerne komme dig til undsætning! Snakken bliver placeret på et fælles tredje: karaktererne og hele det univers der udspiller sig i bogen. Pludselig fritages du som forælder fra en opstyltet seksualundervisningssituation og får i stedet lov til bare at sidde i sofaen og læse en god bog med dit barn. Den rolige og neutrale stemning omkring læsningen tager presset ud af de vigtige snakke, som vi ifølge Marlene Qvist Simoni skal turde at tage:
”Jeg har skrevet mine børnebøger om børns seksualitet, fordi jeg manglede nogle bøger til børnene om netop deres seksualitet og ikke de voksnes. Det er vigtigt, at vi voksne tør læse bøger for børnene om børneseksualitet og retten til deres egen krop, så vi ud fra det vi læser, kan tage en snak med børnene om de emner, der kommer op.”
Den klare opfordring lyder: Lad børnelitteraturen være den håndsrækning du kan bruge til at pensionere ”The talk” og lade seksualitet blende naturligt ind, som et trygt emne vi godt må tale om!
