For børn

Børnevalget 2026

Find kandidaternes seje valgplakater og slogans og stem på jeres yndlingskandidat på vores biblioteker fra den 10. marts til den 24. marts.

Af Ditte Trudslev

Den 24. marts 2026 går de voksne til Folketingsvalget, men børnene skal selvfølgelig også have deres eget valg. 

Fra den 10. marts til 24. marts løber Børnevalget 2026 af stablen. Her kan børn fra 4–12 år stemme på deres yndlingskandidat fra kendte og populære børnebøger. Børnevalget fungerer således som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på.