Sprit, tobak og slidte tangenter
- Tid
- 13:00 - 17:00
- Pris
-
Pris, inkl. en håndbajer: 100 DKK
- Sted
- Mødested: Duus Vinkælder
I samarbejde med
Aalborg Historiske Museum Aalborg Kloster Aalborg Bibliotekerne Center for Dansk JazzhistorieAalborg har altid festet igennem. Byen blev kaldt Det glade Aalborg og folk valfartede hertil helt fra hovedstaden. Musik og nydelsesmidler gik godt i spænd – og Aalborg havde det hele: Spritten lavede snapsen, C.W. Obel leverede røgvarerne, Urban bryggede øllerne og de opretstående klaverer ude på værtshusene og i gildestuerne fik slidt deres tangenter tynde.
Piano Day Aalborg laver en gang om året en klaverfest og i år er vi inspireret af bogen ”Det Glade Aalborg” af museumsinspektør Inger Bladt og kollegaer fra Aalborg Historiske Museum. Vi har også selv gravet røverhistorier frem og talt med de af byens musikere, der stadig kan huske livet ude på de brune værtshuse og spillestederne.
Du bliver ført rundt fra renæssancens borgerstuer på Duus, til Aalborg Kloster, hvor modstandsfolk gemte våben, til 70´ernes brydningstid, hvor byens ungdom pludselig kunne gå på universitetet uden af forlade byen.
Historierne vækkes til live med fortælling, teater og musik. Fortællerne er historiker Inger Bladt, leder af Aalborg Kloster Flemming Møller Mortensen - og Rasmus Prehn, der har skrevet ”Det brune Aalborg”.
Teaterdelen er skabt af skuespiller og tekstforfatter William Halken sammen med elever fra Scene Grund Kursus og Billedkunst Grundkursus.
Sidst men ikke mindst møder du et overflødighedshorn af musikere, der skaber lydtæppet til historierne. Pianisterne Enrico Salvatucci, Erik Christensen, Erik Gunde, Søren Lundbye-Christensen og bassisten Thomas Fonnesbæk.
Efter gåturen vanker der hyggejazz og en håndbajer på Center for Dansk Jazzhistorie, mens Tore Mortensen fortæller om jazzens historie i Aalborg.
Tilgængelighed
Vi passerer over brosten og i Duus er der trapper.