Guidet cykeltur til Nørhalne Søerne
- Tid
- 11:00 - 16:30
- Sted
- Mødested: Nørresundby Torv
Tag med Cyklistforbundet på tur til Nørhalne Søerne, en skjult perle i vildmosens udkant. Information om tilmelding nederst på siden.
Tags
uge17I samarbejde med
CyklistforbundetÅrets første guidede cykeltur går til Nørhalne Søerne.
Turen er på ca. 45 km tur/retur og gennemføres i et moderat tempo på ca. 18–20 km/t. Undervejs holder vi flere stop, både til fortællinger og korte pauser, og ved Nørhalne Søerne holder vi en længere pause, hvor der er tid til at spise medbragt mad og nyde området.
Vi cykler samlet hele vejen, og på bakkerne venter de forreste naturligvis på de sidste.
Ruten fører os ad mindre veje og mere uventede ruter med små oplevelser undervejs og varieret underlag. Størstedelen er asfalt, men der vil også være passager med grus, stenmel og enkelte naturstier.
Turen kan som udgangspunkt gennemføres på en almindelig hverdagscykel i god stand, og elcykler er også velkomne, så længe tempoet tilpasses turlederens rugbrøds-tempo.
Destinationen er Nørhalne Søerne, hvor man i det forblæste landskab mellem intet og ingenting nord/nordvest for Nørresundby for over 100 år siden påbegyndte at grave grus til alle mulige anlægsopgaver.
I de senere år er ressourcerne udtømt og lokale borgere har i fællesskab omdannet en del af området til en regulær naturperle med stor herlighedsværdi, som vi skal besøge og sanse.
Turleder på turen er Mike White.
Deltagelse er gratis for medlemmer af Cyklistforbundet, mens prisen for ikke-medlemmer er 30 kr., som kan betales kontant eller via MobilePay. Vi anbefaler, at man medbringer madpakke og drikke samt praktisk fodtøj, og at cyklen er klargjort til turen.
Tilmelding skal ske senest den 24. april ved at sende en mail til cykeltureaalborg@gmail.com. Skriv “Nørhalne” samt navn på deltager i emnefeltet.
Klik her for at komme ind på Facebookbegivenheden.
Klik her for at komme ind på Facebookbegivenheden.