Foto: Bettina Balslev Sørensen
For voksne

Sæt garnlageret i spil - workshop på Trekanten Bibliotek

Tid
15:30 - 18:30
Pris
Standard: 230 kr.
Sted
Trekanten - Bibliotek og Kulturhus
Sebbersundvej 2A,
9220 Aalborg Øst
Orangeriet
Er du vild med garn, men mangler overblik over alle de nøgler og rester, der gemmer sig i kurve, kasser og skabe? Så kom med til en inspirerende workshop, hvor du lærer at se nye muligheder i dit eksisterende garnlager.

På denne workshop guider tekstildesigner og garnekspert Bettina Balslev Sørensen fra Furie Design deltagerne gennem en række praktiske metoder til at organisere, forstå og udnytte deres garn bedre. Målet er at gøre det lettere at finde inspiration til nye projekter og få mere glæde af det garn, du allerede har.

I løbet af eftermiddagen arbejder vi blandt andet med:

  • Overblik og organisering af garnlageret
  • Enkle garnmålinger og nyttige værktøjer
  • Hvordan du kan kombinere og anvende garn på nye måder
  • Inspiration til at omsætte garnlageret til projekter, du faktisk får lyst til at strikke  

Workshoppen henvender sig både til nye og erfarne strikkere. Du er velkommen, uanset om du har et par restnøgler eller et helt lager af garn derhjemme.

Medbring 3-5 restnøgler garn, gerne i forskellige kvaliteter og tykkelser og gerne uden banderole.

Prisen inkluderer:

  • 3 timers workshop
  • Et kompendium med nyttige værktøjer og oversigter
  • En materialepose
  • Hyggeligt samvær

Kaffe og te kan købes i Trekanten Café.

Kom og få ny inspiration til dit garnlager og mød andre strikkeglade deltagere til tre hyggelige og lærerige timer. 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja

Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang

Handicapvenligt toilet: Ja

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Trekanten Bibliotek og Kulturhus via dette link.  

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.