
- Date
- Tid
- 19:00 - 20:45
- Pris
- Standard: 195 DKK
- Bibliotek
- Trekanten - Bibliotek og Kulturhus
- Adresse
-
Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Ø
Danmark
Den gennemsnitlige levealder i Danmark har gennem mange år været støt stigende, og vi lever nu i mange år efter pensionen. I foredraget Livet det er livet værd tager mor og søn, psykolog Anne Knudsen og læge, sociolog og ph.d. Søren Valgreen Knudsen, fat på de store spørgsmål, der følger med alderen: Hvordan skaber man en meningsfuld og værdig tilværelse som senior? Og hvordan taler vi med vores nærmeste om livets sidste kapitler - før det er for sent?
Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer udforsker forfatterne seniorlivet fra forskellige perspektiver - både de fysiske, psykiske, sociale, eksistentielle og økonomiske. Oplægget tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner samt i sociale fællesskaber.
Foredraget bygger på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet, suppleret med poesi, litteratur, journalistiske artikler samt deres faglige og personlige erfaringer. Derudover indeholder det også rådgivning om jura og rettigheder for seniorer.
Dertil ønsker underviserne med foredraget at bryde tabuet om den tredje og fjerde alders udfordringer og inspirerer med Livet det er livet værd til et godt, berigende og langt seniorliv.
Undervisningen henvender sig både til seniorer og i lige så høj grad til deres voksne børn, som gennem forløbet kan opnå en bedre forståelse for seniorernes livsomstændigheder og få åbnet op for vigtige samtaler.
Om underviserne
Anne Knudsen er psykolog og forfatter. Hun Har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger. Kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi. Søren Valgreen Knudsen er læge ved Aalborg Universitetshospital, sociolog og ph.d. Han forsker i lighed, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, samt forperson for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS).
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Trekanten via dette link: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/trekanten-bibliotek-og-kulturhus
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.