Besøg julemandens værksted på Trekanten

En person, Jes, står på Trekanten Bibliotek iført nissehue og poserende med en plakat. På plakaten står: "Julemandens værksted på Trekanten. Lørdag den 3. december Kl. 10-14"
Den 3. december Kl. 10-14 har selveste julemanden lovet at komme og hygge med os på Trekanten bibliotek og kulturhus. Vi skal blandt andet lave julekrea, danse om juletræ og synge julesange.
Dato
Tid
10:00 - 14:00
Pris
Standard: 30 DKK
Adresse

Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Ø
Danmark

Julemanden flytter sit værksted ind på Trekanten bibliotek og kulturhus den 3. december kl. 10-14, og vi ved, det bliver superhyggeligt. Det forlyder også, at han har godteposer med til alle artige børn.

Alle elsker at få hjemmelavede julegaver

Derfor byder vi alle børn og voksne ind i forskellige værksteder, hvor I kan kreere juleting og sager. Du kan også blive fotograferet med julemanden.

Makerspace og Trekantens Bibliotek har ligeledes åbnet for kreativiteter.

I Krea med Tine og Ulla kan du lave juledekorationer og male et lille billede.

Cafeen har åbent for salg af julekager, belgiske vafler, is og varm kakao med marshmallows og æbleskiver med syltetøj.
Der serveres også små sliders.

Der er fri adgang til huset – men hvis man køber en billet til 30 kr., får man adgang til værkstedsaktiviteter samt en godtepose af julemanden.