DR Romanklub på Storvorde Bibliotek

Er du vild med ny dansk litteratur, og elsker du gode samtaler om bøger? Så er DR Romanklub lige noget for dig!
Dato
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: Gratis
Adresse

Stationsvej 5
9280 Storvorde
Danmark

Storvorde Bibliotek inviterer dig med i læseklubben, hvor vi sammen dykker ned i seks aktuelle danske romaner – og er med til at kåre årets bedste. Det er en unik mulighed for at læse med hele landet og blive en del af DR Romanprisen 2026.

Mødedage

Tilmelding gælder for alle seks møder og der er kun 10 pladser. Vi mødes den anden mandag i måneden. Alle dage kl. 19.00-20.30 på Storvorde Bibliotek.

Mandag den 8. december 2025
Mandag den 12. januar 2026
Mandag den 9. februar 2026
Mandag den 9. marts 2026
Mandag den 13. april 2026
Mandag den 11. maj 2026

Mette fra Storvorde Bibliotek står for at facilitere møderne og sørger for, at du får adgang til bøgerne. Du skal blot læse romanerne inden hvert møde og være klar til at dele dine tanker og lytte til andres.

Om DR Romanprisen

Hver måned læser og vurderer læseklubber landet over den samme roman. Undervejs kan du følge med i DR’s podcasts og radioprogrammer, hvor forfatterne og bøgerne bliver sat i spil. Vinderen af DR Romanprisen 2026 bliver fundet i maj – og du er med til at bestemme. 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge. 
 
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Storvorde Bibliotek via dette link. 
 
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.