Hvad skal jeg lave i vinterferien? Læse selvfølgelig - og tage på biblioteket
Bøger kan hjælpe med mange af livets store og små udfordringer. Også når det er koldt, mørkt og vinter. Her får du en række bøger, du kan få varmen med.
Af Allan Johansen
"Det var vinter, det var koldt og mang' gik rundt og ligned' smage af piller" - sådan sang Peter A.G. i BliGlads hit "Kærlighed til folket" fra 2005.
Det billede kan mange sikkert genkende - vinteren har bidt sig godt og grundigt fast, og nogle dage føles det som om, man aldrig helt får varmen hele vejen ud i tæerne.
Har du prøvet med bøger?
Men... Der er håb for det forfrosne, forårssavnende folk. Det er selvfølgelig bibliotekernes svar på de fleste af livets udfordringer: Bøger.
Her får du 10 bøger, du kan hygge dig med hjemme i varmen, under et tæppe og måske endda med en kop varmt et-eller-andet til.
Anbefalet af biblioteksansatte, som også synes det er koldt. Så koldt endda, at én af de anbefalede bøger er en julebog.
Når nu du skal ud og trodse kulden for at hente din varme vinterferiebog på biblioteket, så kan du på mange af vores biblioteker tage en fordybelsespause med en kreaaktivitet.
Du finder en oversigt over arrangementer på dit bibliotek lige her
Vær med til at skabe et værk om håb
På Hovedbiblioteket kan du fx være med til at skabe en collage af håb for dig selv og alle andre.
Vi har fundet kasserede materialer, så vi kan skabe et værk fyldt med håb ud af noget, der ellers skulle smides ud. Du kan bidrage til det store fælles værk, og du kan lave en collage, som du kan tage med dig hjem.
Alle er velkomne. Børn skal følges med voksne. Det er en aktivitet, der vil køre hele uge 8.
Aktiviteten er en del af projektet #Spis-Dyrk-Skab og bibliotekerne i den grønne omstilling.