For voksne

Afsnit 31 af Hjertestorm: Når vi taler om handicap

Af Jørgen

Foto fra samtalen på scenen i Folkestuen
Hjertestorm

Hvordan er det at leve med et handicap? I hvor høj grad opstår handicappet i mødet med samfundets barrierer – og hvordan kan vi skabe fællesskaber, hvor forskellighed bliver en styrke?

Disse spørgsmål var i centrum under handicapugen på Aalborg Bibliotekerne i uge 49.

Tirsdag den 2. december blev der afholdt panelsamtalen “Når vi taler om handicap – oplevelser, udsagn og forskelligheder” i Folkestuen på Hovedbiblioteket. Samtalen blev modereret af Christine Hussmann Christensen, som ledte diskussionen mellem paneldeltagerne Susanne Byrialsen, Kasper Møller Jensen og Johnny Sort.

I dette afsnit af Hjertestorm kan du høre hele panelsamtalen i sin fulde længde. Podcastens værter, Søren Malthe og Kathrine, sætter rammen før og efter samtalen med refleksioner om handicapugen – og inviterer Christine Hussmann i studiet til en opfølgende snak om, hvad hun tog med sig fra panelet.