For børn

Børnevalget 2025

Hvor børnenes stemmer bliver hørt!

Af Ditte Trudslev

Den 18. november 2025 går de voksne til kommunal- og regionsvalget, men børnene skal selvfølgelig også have deres eget valg.

Fra den 27. oktober til 18. november løber Børnevalget 2025 af stablen. Her kan børn fra 4–12 år stemme på deres yndlingskandidat fra kendte og populære børnebøger, quizze om demokrati og folkeafstemninger – og meget mere. Find kandidaternes seje valgplakater og slogans og stem på jeres yndlingskandidat på et af kommunens biblioteker fra den 27. oktober. 

På denne måde fungerer Børnevalget som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati er for noget – og hvad det er de voksne snakker om, når børnene derhjemme hører om kommunalvalg og afstemninger.