Det første møde med psykisk sygdom
Psykiske sygdomme kan være svære at snakke om, men bøger kan give en god indgangsvinkel.
Af Line Dalbro Schaumann
Mødet med psykisk sygdom kan komme i mange afskygninger og på alle tidspunkter i livet, men det især være svært for børn at forstå, hvis deres forældre opfører sig anderledes end andres forældre.
Hvis mor eller far er fjerne, triste eller ikke kan overskue hverdagen, kan det sætte mange tanker i gang hos børn.
Det kan være svært at sætte ord på, hvordan den slags opførsel påvirker et barn, og præcis her kan bøger være en god måde at få et sprog for de følelser, barnet føler.
Bøgerne kan være en god samtalestarter og indgangsvinkel til at tage de lidt svære snakke. For i bøgerne kan børnene måske spejle sig i karaktererne, og hvordan de har det - og så føler børnene ikke, at de er alene med deres tanker, eller alene med en forældre, der er psykisk syg.