Tal om det - også med børnene
Det anslås at ca. hvert 10. barn i Danmark vokser op med forældre med alkoholproblemer. Læs her hvorfor bøger kan være et trygt redskab til at åbne for døren til noget, der ellers er svært at tale om.
Af Ditte Trudslev
Derfor er det vigtigt at læse bøger sammen med børn om alkoholproblemer:
- Det giver barnet et sprog for det, de oplever
Børn og især små børn kan have svært ved at sætte ord på deres følelser. Når de genkender svære situationer fra bøgerne, kan følelserne bag blive genkendelige og får navne: frygt, skam, forvirring, ensomhed og vrede. - Det normaliserer og afstigmatiserer
Når børn læser, at andre børn oplever det samme, ser de at de ikke er alene og forkerte - og at det ikke er deres skyld at mor eller far drikker. Det skaber anledning til samtale
Mange børn siger ikke spontant, hvad de oplever derhjemme - ofte af frygt for konsekvenser, eller fordi de vil beskytte forældrene. Bogen skaber et sikkert udgangspunkt som kan få barnet til at åbne sig, uden at føle sig presset.
Prøv fx. med:
Hvordan tror du, barnet i bogen har det? eller Kender du nogen, der har oplevet noget lignende?Det giver følelsen af at blive set og forstået
Når voksne tager sig tid til at læse en bog om noget så svært og snakke med barnet om det. Så giver det barnet en følelse af at blive set, at det må være svært og at man ikke er alene.
Det understøtter følelsesmæssig bearbejdning
Når et barn spejler sig i en karakter, kan det hjælpe barnet med at bearbejde egne oplevelser og følelser. Det hjælper meget når bøgerne slutter med håb, støtte eller løsninger.