Vi ændrer eReolens lånegrænser: Lån 5 lydbøger og 5 ebøger pr. måned
Af Allan Johansen
Fra mandag den 18. august justeres lånegrænserne i eReolen. Det betyder, at du fremover kan låne op til 5 lydbøger og 5 ebøger pr. måned på eReolen.
Du kan fortsat reservere op til 3 lydbøger og 3 ebøger.
Hvorfor sker ændringen?
Priserne på både fysiske og digitale materialer er steget, og forbruget af digitale bøger – især lydbøger – er vokset markant. Lydbøger er særligt dyre, og selv med øget budget til digitale materialer er det nødvendigt at sætte lånegrænserne ned.
Tips til dig, der låner mange lyd- og ebøger
Selvom antallet af lån er reduceret, er der stadig flere muligheder:
- Bøger du altid kan låne: Der er tusindvis af titler på eReolen, som altid er tilgængelige og som ikke tæller ikke med i dine månedlige lån. Du kan kende dem på de blå ikoner, og du kan læse mere om dem på eReolen.dk
- Prøvelæs og prøvehør: Du kan læse eller lytte til et uddrag af en bog, før du låner den. Det giver dig mulighed for at vurdere indhold og oplæser, inden du bruger ét af dine fem lån.
Alternativer til eReolen: Hvis du læser eller lytter på andre sprog end dansk, har du også adgang til:
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at finde gode titler, står vi som altid klar til at hjælpe.