Bliv klogere på naturen og dyrk grønt sammen med Aalborg Bibliotekerne

Fra flagermus i skumringen til tomater i vindueskarmen. Hos Aalborg Bibliotekerne kan du møde naturen tæt på, få grønne dyrkningstips og blive en del af et fællesskab, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid.

Af Mie Møller Nielsen

Naturen, klimaet og de grønne fællesskaber fylder stadig mere på bibliotekerne. I efteråret kan du både komme på flagermustur, lære at dyrke grøntsager indendørs og møde andre borgere med interesse for bæredygtighed.

Oplev flagermusenes hemmelige liv

Tag med naturvejleder Mikkel Rødvig på en stemningsfuld aftentur ved Ridemandsmølle i Godthåb. Her skal vi spotte flagermus og høre om deres fascinerende liv, deres jagtteknikker og deres særlige måde at orientere sig på i mørket. Arrangementet er for både børn og voksne.

Tilmeld dig her:

Dyrk tomater og agurker året rundt

Drømmer du om at høste egne grøntsager, selv om du ikke har have? På Hals Bibliotek kan du få praktiske råd og inspiration til at dyrke tomater og agurker i vindueskarmen året rundt. Workshoppen giver konkrete tips til alt fra sorter og lysforhold til pasning og høst.

Tilmeld dig her:

Vær med i Verdensmålsgruppen

Har du lyst til at gøre en forskel sammen med andre? Verdensmålsgruppen på Nørresundby Bibliotek er et åbent fællesskab for borgere, der interesserer sig for FN's verdensmål og lokal bæredygtig udvikling. Gruppen mødes hver måned og byder altid nye deltagere velkommen.

Læs mere her: