TOUBAB: Følelsen af hvidhed
- Tid
- 16:30 - 17:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Rendsburggade 2
9000 Aalborg - Folkestuen
Tags
FolkestuenBibliotek
HovedbiblioteketI Nana Fatous debutdigtsamling, Toubab, besøger det unge dansk-gambianske jeg sin familie i Tallinding.
Hun prøver at finde sig til rette i varmen, i sproget, i blikkene, men afsløres hele tiden i sin fremmedhed. Hun tænker på, at de skulle have været to her, hende og hendes lillebror.
Toubab er bittersøde digte om at være en familie på tværs af kontinenter. Om barndomsminder, længslen efter en forsvundet bror, om sorg, white savior-komplekser og gensynets eufori. Og om altid at forberede sig på at savne igen.
Nana Fatou siger om sin bog:
"Det er digte om et uperfekt jeg, som jeg selv hele tiden har lyst til at undskylde for. Et jeg med blinde vinkler, men også et jeg, der rummer masser af kærlighed, selv om det dummer sig, er irriterende af og til og bruger for meget håndsprit under sit besøg i Gambia. Det er der, projektet blev spændende for mig. Kunne jeg skrive det jeg frem uden at reproducere racisme og stereotyper? Samtidig var jeg bange for at skrive en kliche om en dansk-gambiansk turist, der hurtigt kan tage hjem til Europa igen. Men jeg fandt ud af, at skammen over netop at kunne tage hjem igen skulle med. Ellers ville det ikke blive en ærlig historie."
Nana Fatou, som selv er dansk-gambiansk og har været i Gambia mange gange, siger også:
"Jeget er ikke mig, men det er inspireret af mine erfaringer og oplevelser. Og jeg har så tildigtet, fortolket, drømt og skruet meget op og ned. Man kan sige, at jeg har skabt universet. Eller malet det, for jeg ser det som at male et billede. Der er meget, man kan se, og meget, man ikke kan se. Men billedet er færdigt, og nu kan jeg bevæge mig videre."
OBS! Tilmeldingsfrist den 17. marts.
Om forfatteren Nana Fatou
Nana er født i 2000 og opvokset i Sønderjylland. Hun går i dag på Forfatterskolen og bliver færdiguddannet til sommer. Toubab er hendes forfatterdebut.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.