Tags
Folkestuen- Dato
- Tid
- 16:30 - 18:00
- Sted
- Folkestuen
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Center for Voldsforebyggelse og Zonta Aalborg
- Adresse
-
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark
Kvindedrab er en af de mest forudsigelige, men også mest forebyggelige former for kriminalitet. Gennemsnitligt bliver 12-15 kvinder dræbt i Danmark på baggrund af deres køn.
Kom og se filmen En overset krise, der undersøger de menneskelige konsekvenser, de bagvedliggende årsager og de forebyggende indsatser både i Danmark og internationalt.
Vi følger Ditte Bjerregaard, direktør for Center for Voldsforebyggelse, på en rejse til Mexico. Et land med et af verdens højeste antal kvindedrab, men også et sted, hvor civilsamfund og myndigheder gennem mange år har udviklet effektive forebyggelsesstrategier og støtte til ofre og pårørende.
Målet med filmen er at skabe opmærksomhed, nedbryde tabuer og bidrage til en bredere debat om, hvordan kvindedrab kan forebygges.
Filmen er produceret i samarbejde med Femicide Watch Danmark - et initiativ under Center for Voldsforebyggelse, der blev etableret i 2021 som svar på FN’s opfordring til at kortlægge og analysere kvindedrab for at styrke forebyggelsen.
Når vi har set filmen, sætter Center for Voldsforebyggelse gang i en fælles samtale.
Dette arrangement er en del af Orange Dage (16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold), der løber af stablen fra 25. november til 10. december 2025.
Ttilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link. Du kan desuden læse mere om Folkestuen her.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.