Mangategning af en pige med lyserødt hår og en lyserød trøje.
For børn

Manga tegneworkshop med Emma Liv

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Vodskov Bibliotek
Brorsonsvej 3B,
9310 Vodskov
Mød Emma Liv, der fortæller om sin interesse for manga og viser, hvordan hun tegner.

Til arrangementet giver Emma Liv dig en kort introduktion til de bøger, hun selv læser og tips til, hvordan du selv kan tegne manga. 

Vi starter med at tegne sammen med Emma Liv, og bagefter tegner vi hver for sig og inspirerer hinanden undervejs. Emma Liv hjælper gerne og kommer med gode ideer.

Hvis du selv har tegneredskaber, du godt kan lide at bruge, så tag dem med. Ellers kan du låne bibliotekets materialer. 

Emma Liv er 16 år og har tegnet i mange år. Måske har du allerede set Emma Liv fortælle om at tegne manga på DR Ultra  

For børn i alderen 8-15 år. Respekter venligst aldersgrænsen.  Varighed 2 timer. Gratis med tilmelding.

 

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 

Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang 

Handicapvenligt toilet: Ja  

Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.  

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vodskov bibliotek – via dette link.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.