Kom til sneakpeak på ny DR-serie ”Mindernes Ø”
- Tid
- 14:00 - 15:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg
Tags
For børn 6-13 årBibliotek
Hovedbiblioteket i AalborgKom og få et sneakpeak på DR's nye familieserie "Mindernes Ø", når vi får besøg af seriens to manuskriptforfattere og viser seriens første to afsnit.
"Mindernes Ø" er et smuglermysterium for hele familien. Molly tager med sin mor og søster på ferie hos morfar på Ærø. Desværre er morfar ikke, som han plejer – han genkender ikke sit eget barnebarn. Mor vil have demensramte morfar på plejehjem, men Molly insisterer på at hjælpe ham med at huske. Hun opdager, at han har en fortid som smuglerkonge på Ærø. Morfar beder Molly om hjælp til at finde en gylden last, som han har gemt – men glemt hvor. Og så begynder mysteriet.
- Hør manuskriptforfatterne Anna Krarup og Carla Mia Cano-Hede fortælle om arbejdet med serien og svare på spørgsmål fra publikum.
- Se seriens første to afsnit. Hvert afsnit varer cirka 30 min.
- Få et aktivitetshæfte med hjem og øv jer på at løse jeres eget mysterie.
For de 9-12-årige og deres voksne.
Arrangementet er gratis, men med begrænset antal pladser, så både børn og voksne skal booke en billet.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Fast teleslyngeanlæg: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængelighed på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet skriv til os på bibliotek@aalborg.dk eller ring på tlf. 99314300.