For voksne

Koncert og livsfortællinger med bandet Tonus 

Tid
17:00 - 17:45
Pris
Standard: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Folkestuen
Oplev en intim koncert med Tonus, der har vundet Aalborg Kommunes Handicappris 2024 for deres fantastiske arbejde, og denne eftermiddag giver dem mulighed for at dele deres rejse og erfaringer med os.   

Et særligt band  

For syv år siden dannede Svanna, Ole og Mette bandet TONUS i ARK (ArbejdsRehabiliteringsKlub), et tilbud til personer med følger efter hjerneskader. Med Mette som forsanger, Svanna på tværfløjte og Ole på diverse instrumenter har bandet skabt en særlig plads i lokalsamfundet.  

Under deres optrædener deler de ærlige og inspirerende fortællinger om livet med hjerneskader og viser, at det er muligt at finde glæde og livskvalitet trods udfordringer. Deres motto, “Hvor der er vilje, er der vej,” afspejler deres tilgang til både livet og musikken. TONUS samler mennesker og spreder livsglæde, fællesskab og optimisme.  

En del af hjerneugen  

Arrangementet er en del af Hjerneugen i uge11. Hele ugen sætter Aalborg Kommune og foreninger spot på livet med hjerneskader med oplæg, samtaler og en markedsplads om livet efter hjerneskade med fokus på identitet, relationer og håb.  

Hjerneugen er for dig der:  

  • har en hjerneskade  
  • er pårørende til et menneske med hjerneskade  
  • gerne vil lære mere om hvordan hjernen fungerer  

Hjerneugen arrangeres i samarbejde med Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Epilepsiforeningen, Alzheimerforeningen, De Frivilliges Hus, Aalborg Bibliotekerne og Aalborg Kommune.  

Du finder hele programmet på aalborg.dk:   
Hjerneugen 9.-12. marts 2026 - Aalborg Kommune