CPH:DOX: Menopause Mystery
- Tid
- 16:00 - 19:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Rendsburggade 2
9000 Aalborg - Folkestuen
Bibliotek
HovedbiblioteketDa instruktør Louise Unmack Kjeldsen rammes af søvnløshed, hjernetåge og depression, går det langsomt op for hende, at det, hun troede var en privat krise, i virkeligheden er en global erfaring delt af kvinder over hele verden.
I sin søgen efter svar rejser hun ud for at møde førende forskere inden for hjerneforskning, psykiatri og arbejdsmarked. De undersøger, hvordan hormonelle forandringer påvirker kvinders mentale sundhed, arbejdsliv og skaber risiko for lidelser som depression og demens. Sideløbende fortæller kvinder på tværs af lande, kulturer og livsvilkår om at miste sig selv.
Det hele kulminerer i en aktuel konflikt, da et stort medicinsk tidsskrift advarer mod at ‘sygeliggøre’ overgangsalderen. Dilemmaet er ægte: Hvis vi taler for meget om symptomerne, risikerer kvinder at miste fodfæste på arbejdsmarkedet. Tier vi, efterlader vi dem uden hjælp.
Spilletid: 74 min
Instruktør: Louise Unmack Kjeldsen
Producer: Malene Flindt Pedersen, Anne Krysiza Sørensen, Stefan Kloos, Johanna Dorothea Raita
Efter filmen kigger Vibeke Silke Guldager forbi Folkestuen og stiller skarpt på emnet i en paneldebat.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.