Små, store følelser – Valentinsdag for børn
Valentinsdag kan også være en oplagt anledning til at tale med børn om følelser og relationer. Her finder du bøger til børn om kærlighed, familie, venskab og omsorg.
Af Pia Renée Bechmann
For dig og dit barn kan Valentinsdag være en mulighed for at tale om alt det, der fylder i hverdagen: venskaber, familier og de mange små og store følelser, der hører med til at blive stor. Børn oplever glæde, uro, jalousi, savn, varme og nysgerrighed og nogle gange det hele på én gang.