For børn

Hvorfor dit - og hvorfor dat?

Er I kommet til hvorfor-fasen derhjemme? – Styrk dit barns nysgerrighed og gå på opdagelse sammen i bøger til børn i alderen 3-6 år - om alt mellem himmel og jord.

Af Ditte Trudslev

"Far, hvorfor sover fisk ikke?"
"Mor, hvorfor er himlen blå?" 
"Bedste, hvorfor flyver fuglene sydpå?" 

Hvis det føles som om, dit barn har spørgsmål til alting, er I sandsynligvis landet midt i den berømte hvorfor-fase. Og selvom de mange spørgsmål til tider kan virke ueeeeeeeeeendelige, er de et tegn på noget vigtigt: Dit barn er i fuld gang med at opdage verden.

Som den voksne, behøver du faktisk slet ikke kende svarene på alting, det er mindst lige så værdifuldt at være nysgerrige sammen. Det kan være med spørgsmål såsom: "Det har jeg også tænkt over, hvorfor tror du at himlen er blå?" eller "Sikke et spændende spørgsmål, hvordan tror du at vi kan finde ud af svaret på det?"
Når I undersøger, undrer jer og taler om det, I opdager, styrker du både barnets læring og lyst til at stille endnu flere spørgsmål og forholde sig nysgerrigt til verden. 

Bøger kan svare på nogle af de store spørgsmål eller de kan åbne døre til endnu flere nysgerrige spørgsmål. 
 

Her har vi samlet bøger til nysgerrige børn i alderen 3-6 år – om alt mellem himmel og jord, og alt det der ligger indimellem.