Broderi - fra prøveklud til hverdagsbrug
- Tid
- 18:30 - 21:00
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
-
Vodskov Bibliotek
Brorsonsvej 3B,
9310 Vodskov
Bibliotek
Vodskov BibliotekOBS! Tilmeldingsfristen er den 16. september.
Vodskov Bibliotek inviterer til et kreativt forløb over to aftener med Natascha fra Krymmel & Konfetti. Her gennemgår vi de grundlæggende broderisting og arbejder os videre til, hvordan broderi kan bruges til at personliggøre og give nyt liv til tøj og tekstiler.
De to workshops bygger videre på hinanden, så du får mulighed for både at lære grundteknikkerne og bagefter bruge dem kreativt i praksis.
Du behøver ikke have erfaring med broderi – vi starter helt fra bunden.
Workshop 1: Kom godt i gang
Torsdag den 17. september klokken 18.30-21.00
Vi starter med materialer, mønsteroverførsel og forskellige grundlæggende broderisting. Du får mulighed for at øve teknikkerne og skabe dine første små motiver på en prøveklud eller mulepose og får samtidig inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med broderiet derhjemme.
Workshop 2: Broderi i hverdagen
Torsdag den 8. oktober klokken 18.30-21.00
Vi bygger videre på de sting, vi har lært, og ser på, hvordan du kan bruge broderi kreativt i hverdagen. Vi arbejder bl.a. med at personliggøre tøj og tekstiler, give nyt liv til gamle favoritter og bruge broderi til synlig reparation af små huller eller pletter.
Du må meget gerne medbringe et stykke tøj eller en tekstil hjemmefra, som du har lyst til at arbejde videre med, fx en denimjakke, striktrøje, T-shirt eller taske.
Broderikit
Du får et kreativt broderikit med hjem med materialer og en lille stingguide, så du kan fortsætte med at brodere efter workshoppen.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vodskov Bibliotek via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.