
- Date
- Tid
- 17:30 - 19:30
- Bibliotek
- Trekanten - Bibliotek og Kulturhus
- I samarbejde med
- Aalborg Øst Grønne Nabofællesskaber
- Adresse
-
Sebbersundvej 2a
9220 Aalborg Ø
Danmark
I Aalborg Øst har en gruppe borgere sat sig for at gøre det nemmere for alle at bidrage til klima, miljø og natur i Aalborg Øst. Det sker med et nyt grønt handlefælleskab for alle i Aalborg Øst under navnet Aalborg Øst Grønne Nabofælleskab.
Fællesskabet opstartes i samarbejde mellem Grønne Nabofælleskaber og Trekanten Bibliotek og Kulturhus, og der afholdes opstartsmøde med fællesspisning onsdag d. 21. maj kl. 17.30-19.30.
Opstartsmødet starter med en grøn fællesspisning, hvor menuen er:
- Bagt squash med linser og årstidens grønt gratineret med Vesterhavs ost – spidskål – humus af danske ærter – hjemmebagt brød – lidt sødt med rabarber.
Drikkevarer kan tilkøbes i Trekantens Café. Vi spiser sammen i Lokale 4+5 på Trekanten Bibliotek og Kulturhus.
Ønsker du ikke at deltage i fællesspisningen, kan du komme kl. 18.30, hvor vi vil starte mødet med et oplæg om, hvad Grønne Nabofællesskaber er. Vi vil derefter sammen finde ud af, hvordan vi ønsker at arbejde sammen, og hvilke ting vi har lyst til at fokusere på. Det kunne fx være at lave bæredygtige fællesspisninger, plante skov eller afholde en tøjbyttedag, staude eller frøbyttedag. Kun fantasien sætter grænser.
Mødet er uforpligtende og åbent for alle – om du er med i andre organisationer eller helt ny i grønne fællesskaber, er du meget velkommen.
Arrangementet er gratis, men det koster 75 kr. pr. person, og 40 kr. pr. barn at deltage i fællesspisningen, som betales ved at følge billetlinket øverst.
Find os i Facebook-gruppen Aalborg Øst Grønne Nabofællesskaber, eller skriv en mail til aalborgoestgnf@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.
Vi glæder os til at se dig!
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Trekanten Bibliotek via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.