Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Hvem er ikke vild med tærter? Denne kogebog er et overflødighedshorn af lækre amerikanske tærter til alle, der holder af at bage

Beskrivelse

Kogebog med søde tærter. Bogen indledes med et forord på amerikansk, FAQ om tærtebagning, oversigt over køkkenredskaber og en række udførlige step-by-step anvisninger med fotos til at lave en perfekt tærtedej. Tærterne er inddelt i "Spring & summer pies", "Cream & citrus pies", "Autumn & winter pies", "Nuts & custard pies" samt "No-bake & frozen pies". Opskrifternes titel og præsentation er amerikanske, mens ingredienser og vejledninger er på dansk. Ved hver opskrift er der forslag til musik til at skabe den rette stemning til tærtespisningen. Bagerst et register baseret på tærternes hovedingrediens. Amerikanske Erin Eberhardt Chapman er medejer af cafeen "The American Pie Company" i København

Vurdering

En flot kogebog, som får mundvandet til at løbe. Det trækker lidt ned, at opskrifterne er på både dansk og amerikansk. Med en amerikansk titel og undertitel signalerer bogen ved første øjekast, at den er amerikansk og ikke overvejende dansksproget. Den skal dog nok blive taget godt imod

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at sammenligne med American pie med amerikanske opskrifter fra det søde køkken. Tænd på tærter og tryl med tilbehør er et dansk bud på tærter i det søde og salte køkken. Ellers skal vi tilbage til 1999 for at finde en anden kogebog udelukkende om tærter, Søde pier & tærter