Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Følg i guden Thors fodspor på en hæsblæsende løbetur gennem de 9 verdener i den nordiske mytologi. For børn i alderen 10-14 år, og nok mest for kendere af serien med Magnus Chase og de nordiske guder

Beskrivelse

Guden Thor kan vinde en gæsteoptræden i sin yndlings tv-serie, hvis han får registreret ti millioner skridt på sin FitnessKnut. Mens Heimdal passer hans to geder løber Thor gennem de 9 verdener i den nordiske mytologi. Det bliver til 9 korte historier fortalt af Magnus Chases venner. I historierne kan du fx opleve Amir Fadlan på shopping i Midgård, Heartstone i kamp mod en trold i Elfheim, Samirah al-Abbas overvåge et æg i Jotunheim og Mallory Keen i samtale med dragen Nidhug i Niflheim. Bagerst i bogen er en ordliste og en runeoversigt

Vurdering

En rigtig god introduktion til Magnus Chase-universet, men også til den nordiske mytologi, hvor guderne har fulgt med tiden og ikke fremstår hverken støvede eller kedelige. Sproget er vittigt, let at læse og moderne i sin stil. Kapitlerne er flot illustreret med portrætter i farver af Magnus Chases venner, samt stemningsbilleder fra de ni verdener

Andre bøger om samme emne

Forfatteren er kendt for sine mange fantasyserier, men denne bog knytter sig til serien med Magnus Chase og de nordiske guder, hvor første bind hedder Kampen om sommersværdet. En anden god introduktion til nordisk mytologi kunne være Neil Gaimans Odd & frostjætterne