Bogens ordknappe beskrivelse af episoder og strukturer er både æstetisk formidabel og formidler et stærkt budskab om, hvor omfattende og ødelæggende racisme er. Man føler virkelig kvindens træthed langt ind i sine egne knogler. Der er en del referencer til andre tekster og historiske sammenhænge, der måske ikke er alment kendte, og den brudte struktur og tilbageholdende, antydende stil gør, at det kræver en forholdsvis trænet læser