Den sensitive og skrøbelige forfatter Marcel Prousts førliv og død, hvor hele hans velkendte aktive liv er udeladt, er den specielle, men symptomatiske indgang til denne novellesamling - og er da også valgt som titelnovelle. Hans forældre og de personer, der havde et eller andet forhold til ham, passerer forbi hans dødsleje som et galleri af forskellige reaktionsmønstre. Flere af novellerne foregår nemlig i historiske eller fremmede rammer og tider, så vi er et stykke fra den social- og nyrealistiske stil, som ellers er fremherskende i tidens danske kortprosa. Debutanten SBC (f. 1956) er også billedkunstner og skriver i en klassisk fortællende og realistisk, men også eftertænksom og afdæmpet stil med enkelte anstrøg af det fantastiske og åbne afslutninger. Novellerne dykker lige ned i krydsfelterne mellem de valgte personer og begivenheder og dvæler ved de skæbner, der overrumples og flyttes videre i tilværelsen. Sproget er pletfrit og sikkert, men stedvis er der dog tendenser til det anæmiske og postulerede, og der savnes måske nødvendighed i en del af historierne, selvom der bestemt kan være noget mere på hjerte hos forfatteren gemt i de dybere lag af historierne