Skrivestilen er personlig, anekdotisk og nærmest talesproglig; som om Anna taler direkte til læseren med sine mange indskudte sætninger og kommaer, fragmenterede tanker og popkulturelle referencer. Det er overvældende og samtidig udtryk for Annas psykiske tilstand, hvilket gør læsningen nærværende og ærlig. Romanen er fyldt med sort humor