Novellerne er meget "Stridsbergske" og uransagelige med subtile eksistentielle emner omkring ophav, længsel, sorg og ensomhed. Tiden synes at være sat ud af kraft, selvom handlingen ofte strækker sig over mange år, og konteksten omkring begivenhederne står uklar hen. Med sin fragmenterede, poetiske stil skriver Stridsberg mere stemninger end afsluttede handlingsforløb frem. Det er voldsomt fascinerende psykologiske landskaber, Stridsberg inviterer læseren ind i, hvor det høje abstraktionsniveau kræver meget af læseren