Åben scene

Åben scene på Hovedbiblioteket – din chance for at blive hørt.

Musikkens og lyrikkens legeplads
Åben scene på Hovedbiblioteket i Aalborg er din mulighed for at optræde for et publikum i uformelle rammer.

Du bestemmer selv form og indhold, så hvis du skriver, synger, spiller musik eller noget helt fjerde, så er Åben scene lige sagen for dig.

Der er intet honorar, men du får chancen for at vise, hvad du kan
Vi har scenen, vi annoncerer på hjemmesiden, men du skal også selv slå på tromme for din optræden.

Facebook-invitationer, Instagram, mund til øre, alt, hvad der kan få et publikum stablet på benene.

Scenen er MusikLoungen på Hovedbiblioteket i Aalborg, et nyindrettet rum dedikeret til musik.

Ugedagen for din optræden aftales med koordinatoren, men tidspunktet ligger fast: mellem kl 16-17.

Er du, eller I, interesseret i dette tilbud, så kontakt koordinator Peter Søholm Simonsenpeter.simonsen@aalborg.dk.

Husk at skrive dit telefonnummer eller din mailadresse.