Samtalesalon i Nibe: Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?

Sammen med Rebekka, Ina og Mahtab tager vi til Nibe Bibliotek tirsdag den 3. marts og stiller skarpt på, hvad dagen egentligt betyder.  

Fest eller kampdag? Mærkedag eller hver dag?

Kvindernes internationale kampdag er for nogle en fejring - for andre en kampdag. For nogle en mærkedag, der markeres én gang om året – og for andre en naturlig del af hverdagen.  

Vi taler om, hvordan forskellige perspektiver kan supplere og styrke hinanden, og hvordan ligestilling kan forstås og praktiseres på mange måder.

Vi regner ikke med at finde ét rigtigt svar, men at skabe et rum for refleksion, nysgerrighed og inspiration – og måske går du derfra med fornyet mod til at arbejde for ligestilling på din egen måde.

Alle er velkomne, uanset om du er aktiv i ligestillingsdebatten, nysgerrig på emnet eller blot ønsker at lytte.

Tryk tilmeld og tag din bedste kop med (eller den du lige har forrest i skabet), så har vi kaffe og the på kanden. 

Om paneldeltagerne (opdateres)

• Ina Fjordvald Christensen: Jeg er uddannet sociolog med specialisering i civilsamfund, køn, migration og sociale protester. Jeg er menigt bestyrelsesmedlem i forretningsudvalget ved Red Barnet Ungdom, samt frivillig rådgiver ved Den Sociale Skadestue. Til daglig arbejder jeg hos Aalborg Universitetsbibliotek med fokus på studiemiljø og trivsel.
  Samtaler om ligestilling og rettigheder er vigtige, fordi vi skal give hinanden viden om, hvad vi kan forvente af vores medmennesker og hvornår vi kan stå ved os selv og sige fra, før grænser overskrides.
• Mahtab Jalili-Trudslev: Jeg hedder Mahtab J-T og er uddannet jurist. Jeg lærte meget tidligt i livet, at vi kvinder, vores køn, skal stå sammen. Vi har længe kæmpet for vores ret og har stadig meget at kæmpe for. Derfor deltager jeg i panelet og i den daglige debat.
• Rebekka Pi: Jeg brænder for frihed, lighed og fællesskab – som privatperson, fagperson, og intersektionel feminist. Det intersektionelle aspekt er af afgørende betydning for mig; forskellige former for diskrimination eksisterer ikke isoleret, men krydser hinanden og skaber komplekse oplevelser af undertrykkelse og privilegier. Det mærker jeg også som fagperson, og i mit psykoterapeutiske virke har jeg derfor et særligt fokus på normkritik, inklusion og minoritetsstress. Ved siden af min egen klinik arbejder jeg desuden som rådgiver på AIDS-Fondets klinik her i Aalborg, hvor jeg varetager samtaler om bl.a. seksuel trivsel og vold.