Internet og wi-fi

Aalborg Bibliotekerne stiller gratis internet til rådighed for alle på vores lokaliteter.

Foto af person der sidder ved bærbar computer i biblioteksrummet

Du kan gå gratis på det trådløse netværk på alle vores biblioteker. Netværksnavnet er Bibnet. Du kan bruge en af bibliotekets pc'er, eller du kan bruge din medbragte computer. Der kræves ikke et password for at tilgå Bibnet.

Bemærk: Al brug af computere og trådløst netværk hos Aalborg Bibliotekerne foregår på eget ansvar.

Regler

Du skal overholde bibliotekets regler for brug af internettet. Anvendelsen af bibliotekets internettilbud skal respektere dansk lovgivning.

Ansvar og misbrug

  • Husk at logge af, inden du forlader pc'en. Det er dit ansvar at få logget af mail, Facebook, bank, SKAT eller andre sider, du har besøgt. Log af, så du ikke risikerer, at uvedkommende får adgang til dine personlige oplysninger.
  • Aalborg Bibliotekerne påtager sig ikke ansvaret for fejlagtige oplysninger, som den enkelte bruger henter på internettet, eller for evt. virusinficerede programmer.
  • Misbrug af bibliotekets pc'er i henhold til ovenstående, herunder ændring af pc'ens opsætning, kan medføre forbud mod at benytte internet og bibliotekets pc'er. Gentagne tilfælde af misbrug kan medføre bortvisning fra biblioteket.

Plads til alle

  • Biblioteket stiller mange pc'er til rådighed for gæsterne. Men der er ikke en privat computer til alle gæster, så det er vigtigt, at alle kan få adgang til pc'erne. Tag hensyn til de andre gæster, og gør plads, når du er færdig med dine egne opgaver.
  • Personalet giver gerne råd og vejledning i internettets muligheder.

Sikkerhed

Brugere af netværket bør sikre deres computere med den nyeste antivirus, da brugen af det åbne netværk er på egen risiko.

Hvordan er bibliotekets wi-fi sikret?

Når du bruger bibliotekets gratis wi-fi, er din forbindelse på de fleste nyere telefoner, tablets og computere automatisk krypteret. Det betyder, at andre brugere på netværket ikke kan se den trafik, der sendes mellem din enhed og det trådløse netværk.

Teknologien bag hedder Enhanced Open (OWE). Det gør det muligt at kryptere forbindelsen, selv om netværket ikke kræver adgangskode.

For at sikre, at også ældre enheder kan bruge netværket, understøtter vi fortsat udstyr, der ikke kan benytte Enhanced Open. Disse enheder får derfor ikke den ekstra kryptering på selve wi-fi forbindelsen.

De fleste hjemmesider og digitale tjenester bruger i dag HTTPS (hængelåsen i browserens adresselinje). HTTPS krypterer de oplysninger, du sender og modtager, så loginoplysninger, e-mails og andre personlige data som regel er beskyttet.

Husk, at sikkerhed på nettet også handler om dine egne vaner. Brug kun hjemmesider, du har tillid til, hold din enhed opdateret, og vær opmærksom på mistænkelige links og beskeder. Det gælder, uanset om du er på bibliotekets wi-fi, hjemme eller på farten.