Vil du være med til at danne en skrivegruppe?

Forsøger du dig med fortællinger, og savner du nogen at drøfte dem med for at komme videre? Så inviteres du med til at danne en skrivegruppe.
Date
Tid
17:30 - 18:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Folkeværkstedet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark

Tanken med skrivegruppen er, at vi forholder os konstruktivt kritisk til hinandens ideer og tekster - til sprog, fremstillingsform, formidling med videre. Og vel at mærke: I en åben og positiv ånd.

Det kan være alt fra meget foreløbige udkast til mere eller mindre afrundede tekster. Primært fiktion - men der er ingen bestemte krav til genre (om det er noveller eller eventyr, myter eller skrøner, komisk eller tragisk, realistisk eller fantastisk, poetisk eller historisk eller hvad du nu er optaget af i din skriveproces).

Der vil ikke være nogen undervisning knyttet til skrivegruppen. Det er for folk, der er indstillet på at “kunne selv”, både når det gælder at skrive og at kommentere andres tekstudspil - eller f.eks. også at udveksle erfaringer om en god skriveproces.

Den nærmere organisering finder vi ud af i fællesskab. Det kunne eksempelvis være, at vi mødes en gang om måneden, hvor vi drøfter ud fra tekster, som er sendt til de øvrige i god tid forinden; men der er mange muligheder.  

Har du nogle spørgsmål, så kontakt initiativtager Jens Christensen på sneensian@gmail.com

Tanken er, at det er en gruppe, hvor alle skal have mulighed for at komme til orde hver gang, så derfor skal den ikke være for stor.  

Tilmeld dig via linket så vi har en fornemmelse af, hvor mange, der er interesserede. Måske skal der dannes flere grupper?  

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja

Niveaufri adgang: Ja  

Handicapvenligt toilet: Ja

Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.  

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.