
Tags
Valg 2025- Dato
- Tid
- 19:30 - 21:30
- Pris
-
Standard: Gratis
- Sted
- Glashjørnet
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
-
- Reden Aalborg
- Reden Ung
- Center for Voldsforebyggelse
- Adresse
-
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark
Onsdag den 12. november klokken 19.30-21.30 kan du møde dine lokale politikere på Hovedbiblioteket i Aalborg til vælgermøde om Kvinder i udsathed.
Stærke vidnesbyrd, konkrete svar og kompromisløs musik
Aftenen byder på stærke vidnesbyrd fra unge kvinder, der selv har erfaret vold på krop og sjæl, en politisk debat hvor vi kræver konkrete svar - ikke udenomssnak - og oplæg fra civilsamfundets frontlinje, der dagligt arbejder for at stoppe og forebygge volden.
Det hele modereres af social aktivist, iværksætter og samfundsdebattør, Mary Consolata Namagambe og i pausen giver Katinka stemme til smerten, styrken og håbet med sin kompromisløse og følsomme musik.
Hvornår kan vi forvente at se ansvarlige løsninger?
Hver fjerde kvinde i Danmark er udsat for vold - men bag tallene gemmer der sig vidt forskellige liv. Kvinden i misbrug, der ikke kan komme ind på krisecentret.
Den unge, der erfarer kontrol i familien og bliver isoleret. Den mor, der ikke kan forlade sin voldelige partner, fordi økonomien holder hende fanget. Og de kvinder, der lever med prostitution eller uden dansk statsborgerskab, og som dagligt risikerer overgreb uden at kunne regne med systemets beskyttelse. Når vi lader disse kvinder i stikken, koster det liv.
Hvornår kan vi forvente at se ansvarlige løsninger for dem, der bliver udsat for vold?
Reden Aalborg, Reden Ung, Center for Voldsforebyggelse og Aalborg Bibliotekerne inviterer til en skarp og nødvendig aften, hvor vi vender blikket mod de kvinder, der lever eller har levet i udsathed og mod de beslutningstagere, der har magten til at ændre virkeligheden.
Programmet inkluderer:
Debat med lokale politikere - hvad vil de konkret gøre for at sikre kvinder i Aalborg og resten af Nordjylland?
Modereret af Mary Consolata Namagambe
Vidnesbyrd, der gør voldens virkelighed synlig.
Oplæg fra Reden Aalborg og Center for Voldsforebyggelse.
Katinka, live på scenen.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Kom og vær med til at stille de svære spørgsmål: Hvorfor sker volden stadig og hvem tager ansvaret for at stoppe den?
Arrangeret i samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Reden Aalborg, Reden Ung og Center for Voldsforebyggelse. Støttet af Nordea-fonden.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Ja
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.