Neurodiversitetens Dag i Folkestuen
- Tid
- 13:00 - 17:00
- Sted
-
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg - Folkestuen
Du kan møde ambassadører fra EN AF OS heriblandt Cecilie Bryde Laursen, der også er oplægsholder på dagen. På skærmen i Folkestuen kører der livestream arrangeret af www.nddag.dk, og du kan lytte med ved at bruge de tilknyttede headset.
I Folkestuen finder du på dagen også forskellige små krea-aktiviteter, som man kan bruge selv, mens man ser livestream, hænger ud, eller i fællesskab med andre over en samtale.
Kom forbi til et hurtigt drop-in eller bliv i længere tid. Der er ingen tilmelding, bare mød op. EN AF OS er der fra klokken 13-17, mens livestreamen kører.
Om Cecilie Bryde Laursen
Jeg hedder Cecilie Bryde Laursen, er læge på Akut- og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital og formand for Foreningen af Læger med ADHD. Derudover er jeg EN AF OS-ambassadør og holder oplæg om ADHD, neurodiversitet, mental sundhed og stigma. Læs mere om Cecilies oplæg på dagen her.
Om EN AF OS
EN AF OS er en afstigmatiseringsindsats, der arbejder for at fremme åbenhed og nedbryde fordomme og forskelsbehandling forbundet med psykiske lidelser. Ambassadører i EN AF OS er personer, som har eller har haft en psykisk lidelse eller som er pårørende. Læs mere om EN AF OS via dette link.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link. Du kan også læse mere om Folkestuen her.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.