Det befriede folk - Guidet fælleslæsning

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Standard: Gratis
Standard: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg
Drømmeteltet i Folkestuen
Vi indbyder til guidet fælleslæsning med udgangspunkt i digte fra trilogien Det Befriede Folk af Tanja Zier Larsen.

Gennem oplæsning og samtale åbner vi et fælles rum for refleksion over livets mening, det vi bærer med os og vores forhold til kærlighed og bevidsthed. Ved at spejle os i digtene og lytte til, hvordan andre oplever dem, kan det åbne for nye forståelser af vores eget liv.

Guidet fælleslæsning er en praksis, der skaber nærvær og åbner nye perspektiver gennem andres oplevelser og tilbyder en rolig pause i hverdagen. 

Sådan foregår det:

  • Oplæsning
  • En guide læser højt. Deltagerne lytter og har mulighed for at følge med i teksten.
  • Samtale og refleksion: 
    Efter hvert digt er der plads til samtale. Vi deler umiddelbare tanker og oplevelser – i et trygt  rum, hvor alle kan deltage og ingen er forpligtet til at sige noget.

Der kræves ingen forberedelse eller særlige forudsætninger. Alle kan deltage.

Guider:  

Rikke Agnes Bach, bibliotekar.  

Bodil Kreativ Skjølven, cirkelmager, sanger og sangskriver, foredragsholder og udgiver

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Ja 
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja