Hold børnefødselsdag på biblioteket
Hold fødselsdag på biblioteket
Hold din børnefødselsdag omgivet af lækre bøger og masser af mulighed for leg og hygge.

Der afvikles ikke børnefødselsdag i perioden 7. februar til 11. maj i småbørnsområdet for børn i alderen 0-5 år.
Vi tilbyder
- Brug af børnebibliotekets faciliteter på lige vilkår med bibliotekets andre gæster, herunder spilkonsoller og bøger
- Masser af plads til selskabslege, som I selv står for. I kan lave jeres egen skattejagt, hygge med højtlæsning eller lege blandt bøgerne på børnebiblioteket
- 25 siddepladser (gælder både til børn og voksne), så I kan nyde jeres medbragte fødselsdagsmenu
Tidspunkt
Børnefødselsdage kan afholdes i følgende tidsrum*:
- mandag-fredag kl. 10.00-18.00
- lørdag kl. 10.00-15.00
- søndage kl. 11.15-14.30
- *dette gælder ikke skolernes ferier (uge 7 inklusiv) og på helligdage.
Sådan bestiller du
Udfylde nedenstående formular og tryk på send forespørgsel.
OBS: Der afvikles ikke børnefødselsdag i perioden 7. februar til 11. maj i småbørnsområdet for børn i alderen 0-5 år.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
- Kan man booke Gamezone? Nej, vi booker ikke Gamezone i forbindelse med børnefødselsdage.
- Vil vi få tilknyttet en vært? Nej, vi har ikke mulighed for at tilknytte en fast vært til børnefødselsdage, men man er altid velkommen til at spørge personalet om hjælp.
- Kan vi lave kaffe/the? Nej, det er der ikke mulighed for. Vi har en koldvandsautomat, som kan benyttes hvis man vil lave saftevand.
- Må vi pynte op? Ja, I må gerne medbringe pynt, men bogreoler, udstillinger og materialer skal være synlige og tilgængelige for de andre gæster samt personalet der er på arbejde.
- Må vi have lege med? Ja, vær opmærksom på at der er andre gæster i biblioteksrummet, men husk at tage hensyn til dem.
- Har I spildt og krummet, så spørg personalet efter kost, fejeblad og ekstra skraldeposer.
Fødselsdagsinvitation
Vi har lavet en fødselsdagsinvitation, som I er velkomne til at printe ud og sende til jeres fødselsdagsgæster. Find den nedenfor.