Reserveringer på pause

Kan jeg sætte mine reserveringer på pause, når jeg holder ferie?

Ja, det kan du, hvis materialet er fra vores egen beholdning. Er materialet fra et andet bibliotek, kan det desværre ikke lade sig gøre. Når du er logget ind på hjemmesiden, kan du finde "Reserveringer på pause" under din "Brugerprofil" på "Mine sider". Her vælger du en start- og slutdato for den periode, du ikke har mulighed for at hente dine reserveringer, og så springer vi dig over, mens du holder ferie.

Vil du være på den sikre side, anbefaler vi, at du lægger startdatoen en uge tidligere, end du reelt tager på ferie.