For børn

Bamseovernatning på Svenstrup Bibliotek

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Svenstrup Bibliotek
Godthåbsvej 14B,
9230 Svenstrup J
Det er ikke kun børn, der synes det er sjovt at sove ude. Dét er helt sikkert også noget, din yndlingsbamse / tøjdyr kunne tænke sig at prøve!

Fra fredag d. 12. februar til lørdag d. 13. februar er der bamseovernatning på Svenstrup Bibliotek. Her kan din yndlingsbamse / yndlingstøjdyr prøve at overnatte på biblioteket uden dig men sammen med en masse andre bamser og tøjdyr. 

Vi skal nok passe godt på dem alle sammen og sørge for at det bliver en hyggelig overnatning.  

Program: 

Fredag d. 12. februar kl. 16.00-17.00

Kl. 16 er der indtjekning af bamser/tøjdyr. Husk nattøj og et tæppe, de kan sove med. Vi laver navneskilte og hører en godnathistorie om bamser naturligvis.

Kl. 17 puttes bamserne og vi siger godnat. 

Lørdag 13. februar kl. 9.00-9.45  

Kl. 9.30 er der en masse bamser og tøjdyr, som helt sikkert har savnet jer og venter på at blive hentet.

Vi serverer en bamsebolle og drikkelse – og så skal I selvfølgelig høre historien om alt det spændende, bamserne har oplevet, mens de overnattede på biblioteket. 

Har I ikke mulighed for at hente bamse lørdag morgen, kan den hentes indtil kl. 13. 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja 

Niveaufri adgang: Ja 

Handicapvenligt toilet: Ja 

Fast teleslyngeanlæg: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Svenstrup Bibliotek via dette link.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.