Foto: Nordvestjysk Brass Band
For voksne

Kom i julestemning med varm messingklang: Julekoncert med Nordvestjysk Brass Band

Tid
12:00 - 12:45
Sted
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg
Glashjørnet
Glæd dig til en stemningsfuld koncert, hvor et sprudlende brass band byder på et varieret program med både traditionelle julemelodier og festlig julemusik. Med messingblæsernes varme klang og orkestrets imponerende lyd skaber vi en musikalsk oplevelse fyldt med julens glæde, varme og forventning.

Musikken fylder hele rummet ud - uanset om du sidder og nyder musikken i Glashjørnet eller lader dig indhylle i julestemningen, mens du finder bøger eller slapper af i en af hyggekrogene.

Tag familie og venner med, og nyd en hyggelig musikalsk stund midt i december-travlheden.

Om Nordvestjysk Brass Band

Nordvestjysk Brass Band (NVBB), hjemmehørende i Aalborg, består af cirka 25 musikere i alle aldre og tiltrækker medlemmer fra hele Nordjylland, der ønsker at spille på højt niveau i deres fritid.

Bandet dirigeres til denne koncert af Henrik Juul-Brinkmann, som er et kendt og anerkendt ansigt i brass band-miljøet - særligt i Nordjylland. Med sin store musikalske erfaring, sit engagement og sin sikre hånd samler han orkestret og skaber musikalske oplevelser med både energi og nærvær.

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja

Niveaufri adgang: Ja

Handicapvenligt toilet: Ja

Teleslynge: Ja

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket via dette link. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.