For voksne

Samtalesalon: Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Standard: 50 DKK
Sted
Vejgaard Bibliotek
Hadsundvej 35
9000 Aalborg
Salen
I ugen op til Kvindernes Kampdag inviterer vi til en række åbne og nærværende samtalesaloner om kvindekamp.

Sammen med Louise, Malene og Pernille tager vi til Vejgaard Bibliotek mandag den 2. marts og stiller skarpt på, hvad dagen egentligt betyder. 

Fest eller kampdag? Mærkedag eller hver dag?

Kvindernes Internationale Kampdag er for nogle en fejring - for andre en kampdag. For nogle en mærkedag, der markeres én gang om året – og for andre en naturlig del af hverdagen.  

Vi taler om, hvordan forskellige perspektiver kan supplere og styrke hinanden, og hvordan ligestilling kan forstås og praktiseres på mange måder.

Vi regner ikke med at finde ét rigtigt svar, men at skabe et rum for refleksion, nysgerrighed og inspiration – og måske går du derfra med fornyet mod til at arbejde for ligestilling på din egen måde.

Alle er velkomne, uanset om du er aktiv i ligestillingsdebatten, nysgerrig på emnet eller blot ønsker at lytte.

Tryk tilmeld og tag din bedste kop med (eller den du lige har forrest i skabet), så har vi kaffe og the på kanden. 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja

Niveaufri adgang: Kontakt personalet for niveaufri adgang

Handicapvenligt toilet: Ja

Teleslynge: Kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge. 

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vejgaard Bibliotek via dette link

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.