Syng & Snak – Guidet fællessang

Når vi synger sammen, sker der noget indeni og mellem os. Alle kan være med på dette forløb á tre gange, hvor vi kombinerer sang og samtale med hinanden.
Date
Tid
16:00 - 17:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Kælderen under biblioteket
Adresse

Godthåbsvej 14D
9230 Svenstrup
Danmark

Når vi synger sammen  

Hvilken stemning sætter sangen os i? Hvilke følelser vækker melodien? Hvad er det egentlig for en tekst, vi synger? Der kan være meget at snakke om, når en tekst og melodi åbnes op. Alt, hvad sangen får os til at tænke på eller føle, kan vi tale om.  

Litteratur og musik har rod i bibliotekets kerneopgave. Guidet fællessang er hverken korsang eller guidet fælleslæsning, men blander elementer fra begge koncepter. Hver fugl synger med sit næb og deltagelse forudsætter ikke, at du er god til at synge. Det handler mere om at dele en oplevelse med hinanden. 

Sådan foregår det  

Guidet fællessang varer 1,5 time pr. gang og veksler mellem sang og samtale, hvor tekst og melodi foldes ud i fællesskab faciliteret af personalet fra biblioteket. 

Forløbet finder sted følgende tirsdage kl. 16-17.30: 23. september, 7. oktober og 21. oktober.  
Bemærk at du tilmelder dig alle tre datoer. 

Der er på forhånd udvalgt 4-5 sange pr. gang. Holdet vil bestå af max 12 deltagere, og vi mødes i et trygt rum (mødelokalet under biblioteket).

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Nej - adgang foregår via kældertrappe
Handicapvenligt toilet: Ja 
Fast teleslyngeanlæg: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge
 
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Svenstrup Bibliotek – via dette link.
 
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.