Lyttelounge om ABBA

Billede af ABBA
Svenstrup Bibliotek inviterer til en festlig aften med lyttelounge om ABBAs udødelige sange, hvor musikformidlerne Brian og Peter udforsker et af verdens mest berømte popbands og dykker ned i historien bag deres musik.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 25 DKK
Adresse

Godthåbsvej 14D
9230 Svenstrup
Danmark

ABBAs fængende melodier holder stadig den dag i dag. Ikke nogen fest uden ”Dancing Queen”, og ikke noget nytår uden ”Happy New Year”! Deres musik sætter sig ud over det tidstypiske og nydes stadig, både af de lidt ældre, men også af et nyt yngre publikum.

Gruppen formåede - med Agnetha og Anni-Frids flotte vokalarbejde og Björn og Bennys både poppede og rockede melodier - at gøre sig selv udødelig.  

Brian og Peter vil spille deres yndlingsnumre med ABBA, og publikum opfordres til at give deres besyv med.

Undervejs har vi flettet en lille underholdende aktivitet ind med mulighed for at vinde en præmie. Der serveres også lidt godt til ganen, som passer til ABBAs sprudlende univers.  

Det er selvfølgelig oplagt at finde dit glamourøse tøj frem fra gemmerne og sætte håret i ægte ABBA-stil (men ikke et krav) 

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Ja  
Handicapvenligt toilet: Ja  
Teleslynge: Nej – kontakt personalet for lån af mobil teleslynge

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Svenstrup Bibliotek via dette link

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.